CAFÈ FREDERIKSBRYGGE

Indretningsprojekt i Sydhavnen, Kbh
Typologi: retail
Størrelse: 150 m²
Bygherre: –

Kontor: ARKITEMA
Projektmedarbejder efterår 2017
www.arkitema.com

Caféen åbner sig med sine to glasfacader mod Frederiksholmsløbet og byder på en fantastisk udsigt over vandet og trædækket. Fra indgangen, som er udformet med vindfang af sortsprosset glas, har man et direkte kig mod baren. Lokalet er inddelt i forskellige zoner: bar, spiseområde og loungeområde. Foldevinduerne giver mulighed for at åbne facaden helt op i sommerhalvåret og udvide serveringsarealet til udearealet. Personalet har sin egen indgang gennem trappeopgangen med egen garderobe og personaletoilet og badefaciliteter. Derfra kommer man direkte ind til køkkenet, som kan opdeles i opvaskerum og produktions- eller anretterkøkken. Køkkenet ligger i åben forbindelse med cafélokalet og er forbundet med en lille trappe. En sortsprosset glasvæg giver mulighed for lysindfald fra glasfacaden og danner en synlig forbindelse mellem køkken og caféområde.


Leave a Reply